Behandling hos mig
Helt overordnet går behandlingen ud på at hjælpe kroppen til at forstå, hvad den skal gøre for at få det bedre.
I mine behandlinger arbejder jeg med at forebygge og afhjælpe problemer i bevægeapperatet, organproblemer samt nerve- og sanseproblemer.
Et behandlingsforløb indledes altid med en snak om krop, motion, kost, søvn, medicinforbrug, generel trivsel og din forventning til behandlingen.
Under behandlingen ligger du på en briks med tæppe over, iført underbenklæder, og evt. bh eller undertrøje.
Jeg behandler både for- og bagside.
Behandlingen er individuel og varer som regel 45 minutter.
Som klient vil du opleve behandlingen som en pulserende massage (uden olie), hvor jeg trykker og strækker og på den måde aflæser din krop.
Der danner sig et billede af dine blokeringer og belastninger, og det arbejder jeg udfra.
Ofte fortæller jeg løbende, hvad jeg oplever, og vi snakker om det.
Med en muskel- og ledfrigørende teknik arbejder jeg for at hjælpe din krop med den selvhelbredelse, som blokeringerne er en hindring for.
Og er du indstillet på det, får du hjemmearbejde – simple øvelser, som fortsætter behandlingen.
Du skal ikke medbringe noget (lagner eller tæpper) til behandlingen.
Jeg fører journal, og er registreret i Registertilsynet.
Børn og unge
Min erfaring er, at børn og unge har stort udbytte af mine behandlinger.
Jeg skal ikke gennem så mange lag blokeringer for at nå ned til det egentlige problem.
En børne-/ungebehandling tager mellem 30 og 45 min
Efter behandlingen
I de første tre døgn efter en behandling skal du drikke masser af vand. Helst to liter dagligt. Det er nødvendigt for at give kroppen mulighed for at udskille de affaldsstoffer, behandlingen har frigjort.
Hvis du ikke drikker vand nok – og jeg mener vand og ikke te, kaffe eller sodavand – er der risiko for bumser og hovedpine.
Specielt efter de første behandlinger, kan du, selv efter tilstrækkelig med vand, opleve en reaktion på andendagen i form af træthed, ømhed, kvalme, feber, øget følsomhed eller andet.
Bliv i det og oplev det. Bliver du urolig ved reaktionen, er du altid velkommen til at ringe.